Life is a prison. Death is release.

VI: Confessions of the Confessor

Referat fra spilgangen d. 30.4.2008 af Jonas Byrresen aka Confessor Varus Cortez, In the Service of The God Emperor.

Start d. 128 dag.

Vi stod nede i de gange lavede af de usle xenos. Vi kunne kigge ud over en slagmark, hvor der både lå lig fra fjenden og fra vores egne tropper. Vi kunne genkende at det våben, som de uhellige xenos, benyttede sig af var af samme type som dem vi tidligere havde set hos Eurogatta. Dette for mig til at tro og den mistænkelige rigmand muligvis står i ledtog med disse Kejser fjendske xenos. En teori jeg må komme til bunds i senere.

Vi bevægede os længere ned i den usle xenos rede sammen med Kaptajnen og hans mænd. Men efter noget tid nåede vi til et kryds hvor gangen fortsat i 3 retninger længere ned i reden. Her valgte vi at splitte os op i 3 gruppe og fortsætte fremad, men altid på den sammen længde grad, så ingen gruppe kom ind i reden for de andre. Kaptajnen og nogle mænd tog gangen til højre, vi tog den i midten og resten gik til venstre. Mens vi stod ventede på at alle gruppe kunne fortsætte fortalte Ale-xander nogle krigshistorie til de urolige mænd.

Længere nede i gangene stødte vi på nogle ulækre og lysende Xenos svampe. Hvad disse har til opgave for de usle xenos kan vi kun gisne om. Men jeg beordrede at alle skulle holde fingrene for sig selv.

Efter noget tid meldte kaptajnen tilbage at han var under kraftigt angreb fra fjenden og at han havde brug for forstærkninger hurtigt. Så vi løb tilbage ned af gangen og ind i den tunnel som kaptajnen havde taget. Vi var altid opmærksom, da man aldrig kan vide sig sikker på bagholds angreb fra en fjende som disse xenos. Da vi nærmede kunne vi se lysende fra ildkampne længere nede af gangen.

Vi var efterhånden kommet tæt nok på kampen til at kunne se fjenden, og disse begyndte da også at beskyde os langt væk fra. De andre blev ramt af splinter og andet fra de usle xenos’ våben, som var ineffektive på lang rækkevide. Men mine og Alexnader reflekser var velsignede og vi nåede at duk-ke os fra ilden. Da vi nåede hen til vore egne soldater var fjenden kun 50m væk. Kampen var alle-rede godt i gang og de usle eddekoppe xenos gravlede rundt oppe på murerne af gangene som de uhellige væsner de er. Takket være Kejserens nåde var den gode Kaptajn stadig i live, og havde lavet forsvarsværker af lig, for at beskytte sig selv og sine mænd. Kampen rasede videre.

Længere inde i kampen blev Volk ramt af et at de uhellige xenos våben og blev såret. Heldigvis lå vi andre i dækning så vi blev ikke ramt. Psyker Thorn og Straken havde holdt sig længere tilbage i tunnellen med nogle folk for at beskytte vores flanke, i tilfælle af en kujon manøvre fra de usle xe-nos. Men jeg tænker nok at der lå må kujon agtige tanker til grunde for disse taktiske handlinger fra Thorn og Straken.

Volk valgte at smide en senneps gas granat, da vores rapporter sagde at dette nok skulle få has på de usle xenos og dræbe dem. Dog kastede Volk ikke denne granat så langt at den kunne nå de usle xe-nos med dens rensende gas. Men de stupide xenos begyndte alligevel at nærme sig gassen i deres iver for at kaste sig over Kejserens tjenere. Endnu et bevis for at dem som ikke er oplyst at Kejse-rens lys ikke kan tage den rigtige beslutning i en krig.

Kort tid efter at Volk havde kastet en gas granat kastede han endnu en granat. Denne gang en frag granat der havde til opgave at sprede senneps gassen så den kunne brede sig udover de usle xenos. Vi var ikke bekymrede da vi alle bar vores masker og heldragter. Men det usle xenso skulle snart for Kejserens vrede at føle. Kejseren velsignede Volk granat og gassen blev spredt godt ud i tunne-len og over fjenden. I deres panik brugte de deres uhellige net våben, men ramte langt ved siden af, blænde af den mægtige modstand. Kampen fortsatte herefter med samme intensitet.

Da gassen nu var begyndt at sprede sig, valgte de kujon agtige xenos at flugte ud af den og storme i vores retning for at angribe os i nærkamp. Dette kom som ingen overraskelse, da enhver xenos aller dybest nede er en kujon, og deres angreb var da også så halvhjertet at deres fremrykning ikke havde nogen synlig effekt, udover at kampen nu var tæt og blodig.

Kampen havde nu udviklet sig til en grov nærkamp, hvor de usle xenos troede de havde overtaget. Men Alexander og jeg viste os at være et større mundfuld end de havde regnet med og med Kejse-rens vrede til at styre vore sværd viste vi de usle xenos hvorfor det er mennesker der skal herske i galaksen. I denne tætte kamp valgte Volk også at kaste endnu en senneps gas granat, men denne gang i nærkamp. Gassen blev spredt godt og de usle xenos led meget under den rensende gas. Os rørte den ikke takket være vore dragter og tro på Kejseren.

Kampen bølgede frem og tilbage, og det lykkedes Alexander, den sårede kaptajn Jebedia og jeg selv at give de usle xenos en kamp for livet, og vi nedlagde nogle og gav andre tunge skader, imens gas-sen væltede rundt om os og rensede tunnelen. Det hele kørte godt. Men der blev ved med at komme flere xenos forstærkninger til. De var overalt og kravlede på en uhellige og unaturlig måde over det hele. De skød med deres net våben, men dis-se dukkede jeg og Volk os væk fra.

Kampen fortsatte, men det blev ved med at vælte frem. Jeg frygter intet så længe jeg har Kejseren ved min side, og jeg vil ik…..... [statisk støj]

Thought of the day: To betray the Emperor is to betray oneself and mankind as a whole.

Comments

Migal

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.