Life is a prison. Death is release.

IV: "The Never-Ending Resolve" T. Thorn

Log af Titus Thorn 127.000 M41

Igen er det stemmerne i mit hoved der vækker mig, og deres tilbud om en gudommelig magt er som altid tilstæde i mit baghovede, hvor det ligger i som et menukort der lokker med alle mulige lækkerier! Igen er jeg nød til at fordybe mig i bøn og koncentrere om lyset i fra den almægtige kejser for at rense mine tanker og opnå den højere oplyste renhed og overlegen psyiske tilstædeværelse i verdens- altet som vi psykers har. Jeg ser ud til at have vundet en smugle respekt ved de øvrige Blunts pga de afhøringer jeg har stået for. Det føles godt men de vil aldrig forstå de evner jeg har….

Vi følger en ”psykisk progretion” ud af basen og jeg har igen indtaget min rigtige plads ved Confesserens højre hånd. Lidt bagved selfølgelig, så jeg kan søge dækning bag hans fede ryg. Mine Øjne klør stadig, og det gør mig endnu mere irreteret på teckpræster, de søger som altid deres egne mår og bidrager kun med forsinkelser og tidsspilde. De har ingen flair for opdagelse og efterforskning overhovedet, de virker nærmest skræmte af ny viden og eksperimenter. Godt de er så nemme at regne ud, dem og deres fordækte dagsorden.

Efter en kort køretur samt vandring efter vores ”psykisk progretion” bliver vi ført ind i en kloak og den hele stinker, især af baghold. Jeg anbefaler Confesseren at han sender Teckpræsten Morn op foran så han kan scanne og se med sit nat øje, men kujonen vil ikke og får rystende (måske en løs forbindelse) lov til at nøges med at sende hans servoskull frem. Pludselig er det ikke længere en ”psykisk progretion” vi følger men en sindsforviret mand der trækker våben imod mig. Alexandrer får ham til at smide våbnet. Jeg samler det op og i det samme lyder der en stemme oppe fra en at luftbroerne. Da jeg prøver at fokuserer på hvor denne stemme kommer fra hved hjælp af min psysiske evner, glider skykken af en warpbæst ind over mine tanker og jeg mister kontrollen et øjeblik, kun ved hjælp at af den træning jeg har fået på ”de sorte skibe” , forhindre jeg demonen i at beside sig den tykpandet Volk og da jeg lukker forbindelsen til warpen bliver han fanget i den tynde film imellem warpen og verdensaltet og demonen bliver mast af vægten af de to universer og hans blod bobler ud igennem alle sprækker i gulve og kasser. De ”blunts” der følger mig ved ikke hvor en helt jeg er. Jeg reder deres liv så ofte men får aldrig taknemmelighed jeg er berettiget til.

Der lyder et bump på min højre side, jeg vender mig med mord og hævn i tankerne, mens jeg beder kejseren beskytte min sjæl, åbner jeg for min almægtige magt og vil sende et psyisk stromvejr afsted imod mine og kejserens fælles fjender. Men den anden har også ”gaven” og vores viljer mødes som titaner der brydes, så kraftigt er mødet at det river hul i materien til warpen og igennem den åbnet portal træder en demon fra mine drømme. Kejseren måtte værer optaget da min bøn blev udtalt.

View
IV: Krisnas Warstories.

Referat nr. 4

Vores helte henter det udstyr de skal bruge til at bekæmpe kejserens fjender. Den altid store confes-sor Cortez sørger for de pansernæver der står on hold, opfører sig ordentligt. Den altid store confes-sor Cortez sætter den heltemodige sergent Volk til at løsne den usle xenos’ bånd. Denne bevæger sig over mod den bil vores helte hev ham ud af. Den kloge Hr. Morn sætter sit kranie ind på føre sædet ved siden af xenosen.

Xenosen kører ud mod den nordøstlige del af byen, langt væk fra beboelige områder et sikkert tegn på at denne er meget bange for vores helte. Vores helte stopper og xenosen kommer ud af bilen, den nu igen mere kætterske Hr. Thorn mener ikke, at den hellige teknologi som den kloge Hr. Morn har fuld kontrol over. Xenosen går ind i en lagerhal, der er meget mørkt, vores helte tænder deres lygter da de ikke alle sammen er kættere, eller har helligt teknologi til deres hjælp, det er et tydeligt tegn på kætteri, at xenosen kan finde rundt uden lys. Xenosen kravler ind i gennem et hul i muren, vores helte venter af en eller anden grund på at den formodede kætter Hr. Thorn scanner området, han ser selvfølgelig ikke noget. Af en eller anden grund giver den altid store confessor Cortez den kloge Hr. Morn ordrer til at slukke sit kranie, det hjælper selvfølgelig ikke, den kætter. Seniorsergenten ned-kæmper en rotte der skummer, denne har jo en stående ordre.

Xenosen forlader bygningen og går over i en anden bygning der er endnu mere ruin. Inde i bygnin-gen er der et dæksel til en kloak som vores helte kravler ned i. Seniorsergenten sidder meget flot fast i nedgangen. Den formodede kætter Hr. Thorn mener at vores helte kan overtages så let som ingenting, det er ifølge hans kætteriske udtagelse er han den eneste der kan modstå dette, tydeligt kættersnak det eneste der hjælper mod xenos er kejserens hellige lys. Den formodede kætter Hr. Thorn antyder nu også at pansernæve løjtnanten også er under xenos kontrol, hans kætteri kender inden grænser. Seniorsergenten begynder nu for alvor, at formodede at Hr. Thorn virkelig er en kæt-ter og at det er en fejl han er mellem vores helte.

Xenosen kravler op af et mandehul, xenosen kommer til sig selv og peger på kætter Thorn, der har han da fat i noget. Xenosen smider ikke sin pistol før seniorsergenten pænt beder ham om det, med heavy stubberen i hans generelle retning. Nu kommer Esmer Darkling frem og viser hendes grimme ansigt, det viser sig dog hurtigt at det ikke er Esmer. Hun siger vi skal vende os til hendes side, el-lers vil hun udslette os. Seniorsergenten skyder i hendes generelle retning og hun vælter over nogle kasser. Xenosen kalder på en ven, seniorsergenten er sikker på han har set den store uhyggelige ting før. Den kvindelige xenos prøver at hidkalder dæmoner. Den kloge Hr. Morns Gun Serviter skyder den store ting. Xenosen får fremmanet en dæmon, den er meget grim og har mund ned på maven. Den altid store confessor Cortez og den kloge Hr. Morn løber helte modigt tilbage for at give de andre helte en chance for at sole sig i kejserens lys. Seniorsergenten den heltemodige sergent Volk og meget overraskende den formodede kætter Hr. Thorn bliver stående som de store helte to af dem er, hvorfor den sidste (Hr. Thorn) bliver stående går over seniorsergentens vildeste fantasi.

View
IV: Confessions of the Confessor.

Referat fra spilgangen d. 2.4.2008 af Jonas Byrresen aka Confessor Varus Cortez, In the Service of The God Emperor.

Start den 127 dag.

Volk og Alexander brugte en del tid på at gører deres udstyr klar og finde alt frem, så vi var klar til at forfølge den usle xenos ved aften tide. Imens de gjorde dette tog jeg mig den frihed at briefe løjtnanten for de 3 pansernæve enheder der var vores opbakning. Jeg sagde til at at de altid skulle holde sig et stykke bag os, men klar til at rykke ind, hvis det blev nødvendigt, sagde at hans selv og hans folk skulle holde Kejseren i tankerne, da vi nok ville komme til at kæmpe imod usle og uhellige xenos.

Da operationen skulle til at gå i gang opdagede vi at Morn ikke var på sin plads og han blev straks tilkaldt så han kunne deltage. Psyker Thorn fik til opgave at holde øje med forstyrelse i warpet under operationen.

Da vi skulle i gang sætte vi xenossen fri og denne forlod basen i det køretøj der havde tilhørt den menneskelig, og nu uhellige, krop. Vi fulgte straks efter i salamderen, og Morn satte sin probe ind i til xenossen så vi var klar hvis den gjorde noget uventet.

Vi fulgte efter den usle xenos et langt stykke vej. Den skiftede retninger mange gange, måske for at forvirre os, eller hindre muligheden for forstærkninger, men den fejlede i dette. Til sidste stoppede den ved et gammel industri kvarter uden for byen. Dette var midt om natten og den 128. dag var lige så småt begyndt.

Da vi endelig stoppede gik folk i gang med forberedelser. Alexander voxede til forstærkningerne så de var klar, og Thorn scannede området for alt overnaturligt. Han fandt intet ud over en skikkelse af en mand. Efter en stor unødvendig debat imellem Morn og Thorn, fandt de endelig frem til, ved hjælp fra proben, at det bare var en vagtmand der kontrollerede en af bygningerne og at han var langt væk.

Da nogle af dem der ikke kunne dy sig længere nærmede sig xenossen begyndte den af bevæge sig. Her begyndte en lang og snørklet gå tur igennem flere gamle maskine haller og huller, hvor der var mørkt og beskidt. Thorn havde til opgave at scanne konstant, men fandt intet. Som den første mand var Senior Sergeant Alexander altid på pletten med sit tunge våben. Han virkede nervøs, sikkert på grund af at arbejde så meget sammen med Thorn, men var alligevel manden for jobbet, da han altid var klar. Det viste sig også hurtigt at xenossen ventede altid, hvis den var for hurtig. Denne del af turen var ikke uden problemer. Vi skulle konstant holde os i kontakt med forstærkningerne og guide dem derhen hvor vi ville have dem. Mørket var også imod os, men Morn brugte sin probe og sit nattesyn til at hjælpe os godt på vej. Ydermere gik mit infernalske lys ud, og endnu en gang var Morn der til at ordne det.

Efter lang tid endte vi i en kloak som var meget trang. Her benyttede Thorn chancen til at lufte hans kætteriske tanker og betvivle alles tro på gude Kejseren, ved at sige at vi nok ville bliver hjernevasket af den usle xenos.

Til sidst kravlede vi op af kloakken og med et gav Thorns hekse scanning pote, og han kunne mærke noget. Manden kom til sig selv, og viste sig som en sand Kejsertro ved at pege på Thorn med sin pistol. Vi fik dog gjort manden rolig og fik ham til at smide pistolen, da situationen ikke var til det.

Og ganske rigtigt. Det viste sig hurtigt at der gemte sig en skummel xenos kælling i skyggerne. Den usle xenos sagde at den ville vise sin magt, og at vi skulle underkaste os til den. Herefter begyndte den usle xenos at nedkalde en sø af blod oven på os, og vi gjorde straks klar til kamp og indtog vores plader. Den dygtige Alexander startede kampen ved at give den usle xenos en gang hellige ild fra hans stopper og xenossen led store skader. Jeg undlod selv at bruge mine flamme våben, da hele området lugtede at promethium, så jeg skød efter den med min stopper og råbte: ”Submit to you? Never! We bring his wrath to your doorstep xenos scum!!!”.

Kampen var i fuld gang, men xenossen tog den et skridt videre ved at hidkalde et stort væsen der gemte sig i skyggerne, imens den selv begyndte at mumle på sit uhellige sprog. Det lykkedes dog Morn servitor at give den nye modstander en så stor omgang hellige las ild, at den led under store skader. Men endnu engang gik xenossen til ekstremer. Da den nu kunne se at den ikke kunne hamle op med sande Kejsertro valgte den at hidkalde en Infernalsk dæmon.

Op fra Jorden i et gloende inferno steg det uhellige bæst med det mange horn og uhellige røde hud. Jeg og Morn vidste straks at vi havde behov for vores forstærkninger i en vis fart, og valgte at trække os tilbage for at hente dem.

Thought of the day: Like the Holy Emperor, think on a larger scale.

View
III: Krisnas Warstories

Referat nr. 3:

Den dynamiske duo Hr. Thorn og Hr. Morn undersøger de lister og malerier vi fandt ved adelsfami-lien. Hr. Morn finder et maleri han fatter stor interesse for, den viser sig dog, selv om han bruger meget lang tid på den, at den ikke kan bruges til noget. Han finder en kode han ikke han tyde, da bogstaverne ikke står i den rigtige rækkefølge. Seniorsergenten kikker også på koden men kommer frem til at hvis han ikke kan tyde det er der sikkert heller ikke nogen af de to andre der kan. Han eller Hr. Morn (seniorsergenten mener det er ham selv) foreslår at Hr. Morn kontakter nogle perso-ner fra hans orden der har forstand på den slags. Hr. Thorn finer navnene på familiens medlemmer, og noget af deres historie. Det viser sig at adelsfamilierne har brugt meget af deres fortid på at be-krige hinanden.

Den kloge Hr. Morn tager ned for at sende maleriet til en person fra hans orden der ved mere om koder, end han selv.

Den altid store confessor Cortez sender en besked til Maze, om den liste med navne, som var til-tænkt Esmer Darkling, som Hr. Thorn og seniorsergenten (mest seniorsergenten) fandt. Seniorser-genten og den altid store confessor Cortez, sidder og nyder et par glas armasec, mens seniorsergen-ten aflægger rapport om hvordan den dynamiske duo Hr. Thorn og Hr. Morn opførte sig under un-dersøgelsen af adelsfamiliens ejendele. Det viser sig at mange af de navne der er på listen til Esme Darkling har været væk i meget lang tid.

Den efterfølgende dag kommer der 12 fanger fra Esme listen. Den altid store fader kalder ind til et lille møde, for at snakke om hvordan forhørene skal forgå. Det viser sig at seniorsergenten måske ikke har gjort det som confesseren havde tænkt sig hvordan det skulle foregå sidste gang folk blev forhørt.

Der er stor forskel på hvor dybt de 12 er sunket i kætteriet. 3 af dem har snakket med Esme hvilket jo er tydeligt tegn på kætteri. De opgaver de er blevet sat på har været små ting så som, klippe led-ninger over eller flytte kasser. Det tyder på at de ikke selv har været klar over de har været medvir-kende til kætteri, selv om de er blevet kasseret.

Hr. Thorn afhører alene dem den heltemodige sergent Volk og seniorsergenten ikke kunne knække under forhør. De folk Hr. Thorn har afhørt er helt opløst af gråd og har urineret på sig selv, meget uhumsk, derudover er der en vissen plante på bordet meget mærkeligt. De fortæller dog hvad de ved så hvad end Hr. Thorn laver så virker det. Måske er han ikke en så stor kætter endda.

Det viser sig i mellemtiden at der er bud efter vores heltes liv. En eller anden med mange penge vil vores helte til livs, der er blevet hyret en lejemorder til at fjerne vores helte. Til vores heltes fordel er denne lejemorder ikke meget for at gå i krig med vores helte, han er sikkert bange for vores helte.

45 minutter efter vores helte har fået dette at vide, kommer en mand til teltet hvor vores helte sid-der. Denne mand er under xenos kontrol der giver heltene en besked. Denne besked lyder at xenos er i overtal i forhold til vores helte, og at vi indtil nu ikke har haft dennes udelte opmærksomhed. Vedkommende komplementere vores helte for deres gode arbejde, de har virkelig været til besvær for vedkommende hvilket vores helte også regnede med. Dette er tydeligt et tegn på at vedkom-mende er meget meget bange for vores helte.

Den kloge Hr. Morn har fået oversat maleriet, det indeholder en masse information om at familien og at de øverste i familien har indgået en pagt med et eller andet.

Vores helte får nys om at der er en besat mere. Denne gang fortæller Xenosen at den gerne vil mø-des med os, eller det vil sige den er selvfølgelig så bange for os at den ikke tør møde vores helte ansigt til ansigt. Den siger den vil lade en af dens undersåtter mødes med os, dette er selvfølgelig en fælde, men vores helte modige som de er lægger en plan om at gå med for at komme tættere på den endelige trussel.

Den nu lidt mindre kætteriske Hr. Thorn finder ud af at manden er under en psykisk indflydelse af en art. Seniorsergenten og den heltemodige sergent Volk henter deres udstyr så de er klar til at ned-kæmpe kejserens fjender, med alt deres hellige iver.

View
III: Confessions of the Confessor

Referat fra spilgangen d. 19.3.2008 af Jonas Byrresen aka Confessor Varus Cortez, In the Service of The God Emperor.

Alle i efterretningstjenesten arbejdede videre med de udvalgte opgaver (referer til tidligere rapport), imens jeg selv valgte at undersøge listen fra den nu afdøde vicevært. Jeg regnede stærkt med at Techpræst Morn og Pysker Thorn ville kunne skaffe mig et eller andet blandt de beslaglagte ting. De har nemlig hver deres styrker til den slags arbejde, og jeg satsede på at deres evner ville give mig noget på den arresterede adelsmand. Dog valgte jeg at sende Senior Sergeant Alexander med dem. Både for at sørge for at de ikke brugte for meget energi på unødigheder og på at hakke på hinanden, men også for at sørge for at Morn stjal noget vigtigt, eller at Thorn ikke udviste mistænkeligt tendenser.

Jeg brugte som sagt tiden på at kigge på listen fra viceværten. Menneskerne på listen var alle nogle som på den ene eller anden måde var brugbare i Esme’s kætterske spil. Alle personerne havde adresse i den bygning hvor vi allerede havde foretaget en anholdelse og hvor viceværten arbejdede. Jeg tog herefter kontakt til Oberst Maze med disse nyheder. Han ville straks sende et kompagni ud for at arrestere dem der stod på listen, så vi kunne afhører og dermed nå til bunds i, hvor mange mennesker Esme har fået sin klamme hånd på.

Kort tid efter vendte Senior Sergent Alexander tilbage med nyt fra ransagningen af de beslaglagte ting. Han kunne rapportere at Techpræst Morn havde, ved hjælp fra en medicinal Auspex, fundet et lille stykke kode på et af malerierne. Senior Sergenten roste Techpræsten, da han mente koden var godt gemt. Endvidere sagde han, at Morn havde taget kontakt til en afdeling fra Adeptus Mechanicus og var taget af sted for at få hans fund afkodet. Ydermere blev der nævnt at Thorn havde fundet ud af, at ingen af de mistænkte navne fra den omtalte liste gentog sig i nogle af de beslaglagte ting.

Herefter tog jeg selv og Senior Sergenten os en lille snak over et glas Amasec. Jeg ville gerne vide om at han set noget mistænkeligt imens han holdt øje med Techpræsten og Psykeren. Senior Sergent Alexander roste Techpræst Morn meget, og sagde gode ting om hans systematiske fremgang der havde fremskaffet den skjulte kode. Om Psyker Thorn var der ikke så meget godt. Thorn havde tilsyneladende brugt mere tid på at pege på Morn få fejl at han ikke selv havde ydet et stykke arbejde.

Jeg gav Senior Sergenten fri til at få noget frokost, og satte mig derefter til at gruble over, hvad jeg kan stille op for at få mere styr på Thorn.

I denne tid fik jeg en del beskeder ind fra mange af de andre. Første voxede Techpræst Morn og sagde, at han regnede med at afkodningen af den fundne kode ville være færdig i løbet af et par dage. Derefter voxede Thorn og sagde, at han havde fundet på en ny måde til at afhøre fanger med, ved hjælp af sine heksekræfter. Jeg skrev mig det bag øret, men ellers ignorere jeg opkaldet. Herefter gik der et stykke tid, men ud på at dagen kom rapporten fra det udsendte kompagni der skulle fange de mistænkte på listen. De meldte at de havde fanget en 12 personer, men at resten ikke var til at finde i bygningen. Rapporten meldte ydermere at de resterende 88 personer fra listen nok ikke længere var i byen, da deres ID chips ikke var blevet registreret indenfor en rum tid. Den midlertidige konklusion kan kun lyde på, at disse 88 personer er dem det er lykkes for Esme at få sin uhellige klo i.

Da de 12 fanger var blevet ført ind i hver deres forhørs lokale, hvor jeg valgte at lade dem svede et stykke tid. Denne tid brugte jeg sammen med Senior Sergeanten, Sergeanten og Psykeren til at planlægge vores fremgangsmåde. Vi gik i gang med at få så mange oplysninger ud af dem så muligt, men en var så hård at Thorn måtte bruge hans heksekræfter på at knække ham. Thorn var gået ind til fangen med en potteplante og den var vissen da han kom ud. Jeg tør kun gisne om hvilke hekse kunstner der har ristet mandens hjerne. Det viste sig hurtigt at de ikke alle havde været lige indblandet, men de havde alle tilfælles at de var blevet droppet da de ikke levede op til Esme’s kætterske krav. Dog vidste ingen af dem hvorfor. Nogen af dem kendte ikke til noget, andre af dem havde bare snakket med viceværten og 3 af dem havde snakket direkte med Esme. De små opgaver de havde lavet for Esme havde ikke været noget specielt. Bare alment arbejde som transport og natarbejde, hvor Esme var chefen. Efter alle afhøringerne var lavet samlede jeg en rapport og sendte til staben. 4th Xenthorp og Arbiters blev sendt ud for at finde de resterende 88 der er indblandet i sagen.

Herefter gik der nogle dage hvori der skete nogle forskellige ting. Den 127 dag fik jeg besked fra Morn af afkodningen var færdig. Jeg brugte noget tid på at planlægge cermoien den 129 til Alexanders ære, og fik fremskaffet et guld Aquilla som hans æres gave.

En dag kom Obersten ned da vi sad i møde og gav os nogle foruroligende nyheder. Han havde haft besøg af en lejemorder der kaldte sig ”Perle” og var fra firmaet ”Kloen”. ”Perle” var blevet hyret til at slå os i efterretningstjenesten ihjel, men han ville ikke slå adeptus ihjel uden videre, så han ville give os chancen for at købe ham fra at gøre det, hvilket, praise the Emperor, Obersten gjorde. Obersten nævnte at ”Perle” havde vækket ham om natten og han ikke gav en lyd fra sig. Obersten virkede nervøs. Vi fik aldrig at vide hvem der har sendt ”Perle”, men jeg mistænker Esme og Erogatta (og Maze). ”Perle” havde givet Obersten sit kort, så vi overvejede om vi skulle kontakte ham i forsøget på at få nogle oplysninger. Men lod planen falde, da Obersten ikke mente vi kunne fange ham alligevel. Men vi ville beholde oplysningerne, hvis vi fik behov for dem senere. Jeg bad Morn se om han kunne skaffe oplysninger om ”Kloen”.

På et tidspunkt dukkede der en adept op foran vores møde telt på basen. Han viste sig at være besat af en xenos der truede med at vi ikke skulle blande os i deres sager, for ellers ville der opstå krig imellem vores racer. Jeg tog ikke det så tungt, da det var vores plan hele tiden, vi var trods alt sendt hertil for at fjerne xenos svøben fra en af Kejserens planeter. Men da den usle xenos valgte at fornærme Kejserens Hellige rige gik han for vidt, så jeg skød hovedet af den besatte krop.

Vi valgte at voxe obersten om at xenos og muligt flere havde infiltreret basen og den skulle lukkes ned. Obersten sørgede for at dette blev gjort, og at flere mistænkelige personer blev tilbage holdt. Sergent Volk afsikrede liget, så selv ikke Morn måtte komme derhen. Jeg kunne jo ikke vide hvordan det uhellige væsen fungerede. Senior Sergenten gjorde et fint arbejde i at holde folk væk fra stedet.

Efter noget tid kom en løjtnant for at meddele af de havde fanget endnu en mistænkelig adept og at han var blevet smidt i forvaring. Vi satte Morn til at sikre liget, imens vi andre tog os af den nye fange. Fangen viste jeg hurtigt at være den selv samme Xenos der bare kontrollerede en ny krop den havde stjålet fra en af Kejserens tjenere. Thorn lavede en række forsøg og fandt frem til at xenos var en krop immun overfor smerte, og at kroppen var styret af warp energi. Xenos lagde ud med at komme med flere trusler, men endte med at komme med et tilbud om at møde en af dennes kvindelig agenter (formodet Esme). Jeg var ikke vil med tanken om et muligt baghold fra Xenos kultister, selvom det lod til at Thorn var villig til at tage derhen uden at tænke sig om. Jeg fik Obersten til at give os et par pansernæve enheder til at stå klar, før vi takkede ja til mødet.

Thought of the day: A doubting mind is like a fortress with its gates unbared.

View
I: Bad Guy Monolog

Esme Darkling fortalte jer, igennem en skaldet mand i gråt tøj, følgende:

“Jeg har besat denne godhjertede indbygger af Imperiet for at klargøre følgende for jer: I føler nok at i er kommet i sikkerhed fra min søgen og mine mordforsøg, men vid at i ikke har haft min fulde opmærksomhed.

Det er vel tydeligt for jer at jeres indblanding og undersøgelser er skyld i sabotagen af planetens materiel og befolkning.

Jeg må jo anerkende at i er mere kompetente end de uduelige PDF’er og igennem Giftkrogenes uduelighed i at ødelægge SAMTLIGE tavler, har fået oplysningerne som i ikke burde have fået.

Dette gør det så meget mere indviklet, hvilket jeg ikke bryder mig om.

Fortæl ingen at i har fundet vores race! Det ville skabe unødvendige komplikationer. Indstil jeres undersøgelser og tak mig for at være så flink overfor jer. Hvis jeg ikke håndterede mine ledere, ville en åbenkonflikt blive startet og i er i undertal.

I ønsker nok ikke at dessertere, men hvis det skulle komme på tale vil jeg tilbyde gode muligheder.”

Efter at have dræbt hendes ene budbringer, fortalte en anden følgende:

“Hvis i stadig ikke føler jer skræmt nok til at afblæse jeres lille forhenværende, kan jeg stable et møde på benene med en af mine håndlangerinder, hvilket nok skal skræmme jer til tavshed. Bare følg med min lille dukke-mand her når han går. Det ville nok være bedst.”

View
II: Krisnas Warstories

Vores helte starter med at afhører fanger, den første der står forskud er en tilfangetagede løjtnant. Denne kætter bliver ved med at anklage vores altid store confessor for at være kætter, tydeligt tegn på hans kætteri. Denne løjtnant bliver ved med selv efter jeg gentagende gange har forsøgt at over-bevise ham om andet, ved med at påstå at vi er kættere.

Dernæst går turen til en såkaldt sergent ved navn Balor. Han nægter at give hans navn, selv efter seniorsergenten har brugt flere minutter på at vise helt hvor farlig han er. Han erkender dog efter længere tid at han er kætter, men efter en kort gang overtales vender han sig mod kejserens evige lys igen. Herefter begynder han at få munden på gled. Han bliver ved med at snakke om letpåklædte damer, hvorfor er ikke så let at finde ud af men vores helte prøver. Endelig kommer kætteren til kort og tilstår at han kæmper imod kejseren for penge. Han begynder at fable en masse kætter snak om hvordan de andre i hans gruppe tilbeder de her letpåklædte damer.

Vores helte vender tilbage til løjtnanten og denne gang går det ikke så godt for ham. Denne kætter løjtnant trykker på de helt rigtige knapper og vores kære seniorsergent mister helt besindelsen og kætteren kommer lettere til skade. Dette sker uden manden giver vores helte nye oplysninger.

Sergent begynder nu at påstå at det hele var en øvelse i starten. Desuden påstår denne kætter også at der ikke er flere baser derude, men er det nu også sandhed? Vores helte tror selvfølgelig ikke på kætteren så de iværksætter staks en undersøgelse. Den altid store Cortez uddeler opgaverne så de indsamlede informationer gennemgås.

Den altid vise løjtnant og den heltemodige sergent kommer med den ide at tage tilbage til det adels hus hvor vores helte nedkæmpede flere af deres håndlangere. Hr. Thorn og seniorsergenten begyn-der at læse papirerne fra viseværten igennem. Hr. Thorn finder, sikkert ved hjælp af hans onde kræfter nogle brugbare oplysninger: den onde dame hedder Esme Darkling, vi har en liste over folk han har ment var gode kandidater som kætteraspiranter. Hr. Thorn insinuerer at Hr. Morn er kætter og siger til seniorsergentens åbne ansigt at seniorsergenten ikke udfører sit arbejde godt nok, tydeli-ge tegn på kætteri. Fader Cortez giver seniorsergenten ret i at det han (seniorsergenten) skal holde et vågent øje med den formodede kætter Hr. Thorn, hvis denne begynder at skumme om munden skal han straks hugges ned.

Den altid vise løjtnant og den heltemodige sergent kommer tilbage til huset, de begynder straks at tage for sig af retterne. De prøver at ”låne” en bil så de kan tage deres fangst med hjem men det lykkes ikke. De begynder dog efter alt det vigtige er overstået at hører hvad vagterne har oplevet.

View
II: Confessions of the Confessor

Referat fra spilgangen d. 5.3.2008 af Jonas Byrresen aka Confessor Varus Cortez, In the Service of The God Emperor.

Nu da vi alle var vendt tilbage til basen efter vores lille tur til et af de lokale templer besluttede vi jeg mig for at det var på tide at afhøre nogle af vores nye fanger.

Vi brugte et stykke tid på at planlægge forhørs metoder og rækkefølgen af fangerne der skulle afhøres. Det blev fundet frem til at jeg selvfølgelig skulle styrer forhøret og at Senior sergenten og Sergent Volk skulle være med for ”rette” på fangen og få dennes tunge på gled. Der var enighed om at vi startede med den tilfangetagende pdf løjtnant, da vi gerne ville have hans mulige tilståelse til at afpresse kultisten med.

Jeg begyndte så langtsom at udspørge løjtnanten. Dette kom der i starten ikke meget ud af. Han nægtede at tale med os, da han mente det var os som var forræderne, og at vi ikke havde nogen autoritet. Han nægtede endda at han stod under Lord Generalen nu da han var hvervet til at hjælpe efterretningstjenesten, og at jeg endda IKKE var Confessor i vores herre Kejserens tjeneste. Men den gode Krishnas fik ham hurtigt til at fortryde disse kætterske ord. Smerte er ofte en god ting til at rense ens tanker, så man tænker klarer, og kan forklarer sine handlinger overfor Gude Kejseren, herre over menneskeheden. Desværre førte dette ikke meget med sig. Han var mere samarbejdes villige, men fastholdt at han bare havde fået ordrer fra general Orfeus. Jeg valgte derfor at lade ham sidder i mørket et stykke tid, så han kunne tænke over sit forræderi.

Herefter flyttede vi forhøret over til den tilfangetagede ”sergent” fra kultisterne. Vi kørte den samme fremgangsmåde som før, og fangen var i starten samarbejdsvillig. Selvfølgelig med en del overtalelse fra senior sergeanten. Han var sergeant i ”giftkrog” og hans navn var Balor. Vi fandt frem til at denne ”giftkrogs” gruppe i virkeligheden er en gruppe lejesoldater, og at han havde ordrer fra hans løjtnant og kaptajn om af fange og dræbe os. Hans sagde at de gjorde det for den omtalte ”sag”, som han forklarede os var penge. Han mente yderligere at dette på nogle tidspunkter var vigtigere end vor gud og herre Kejseren. Jeg lod Krishnas straffe ham, indtil han havde indset at intet er vigtigere end Kejserens vilje.

På dette tidspunkt løb vi dog ind i en mur, da han mente at han skulle dø alligevel, og derfor ikke ville sige mere. Jeg sagde, hvis han angrede og hjalp, så ville han blive sonet i kejserens øjne. Udsigten til at blive renset i Kejserens øjne fik ham til at tale. Fangen skal selvfølgelig senere stå overfor en straffe enhed for at se om han angrer sit kætteri stærkt nok.

Efter dette forklarede han at det var blevet hyret og modtog ordrer fra ”hende” (antager at her er tale om Esme Darkling, da beskrivelsen af kvinden med det mørke hår passer). Deres gruppe af lejesoldater var blevet kontaktet og havde holdt et møde med hende i skoven. Hun havde med sig en gruppe kvinder, som mænd i gruppe var begyndt at ”tilbede” på en syg og uhellig måde herefter. Fangen nævnte selv at nogle af de andre var begyndt at blive mærkelig grundet tilbedelsen af disse kvinder. Som det sidste kunne fangen fortælle at de holdt civile ude af området for at undgå vidner.

Vi lod fangen side og vendte tilbage til den fangede pdf løjtnant. Jeg havde planer om at konfrontere ham med ”hende”(Esme). Han nægtede at kende noget til hende, selvom en opfattende gang rensende smerte fra Krishnas. Selv da han havde brækket kæben og jeg troede ham med øjeblikkelig henrettelse benægtede han alt kendskab og brød sammen i gråd. Jeg valgte at lade ham sidde i mørket igen og droppe alt videre afhørelse at ham indtil videre.

Jeg valgte at vende tilbage til den fangede sergent for lejesoldaterne. Jeg udspurgte ham om angrebet på karavanen. Han påstod at han selv og de menige troede det var en øvelse. Men at officererne havde lader våbnene med dødelig ammunition. Og da kampen med Mechanicus vagterne først var i gang var det for sent at stoppe. Ydermere kunne han oplyse om, at de vi antog,var to baser faktisk var en base som var flyttet efter os, for at fange os. Som det sidste prøvede jeg at finde et led imellem ”giftkrog” og de lokale pdf styrker, da vi ved at de bruger identisk udstyr. Men det eneste svar jeg fik var at der nok var tale om samme producent.

Efter dette valgte jeg, at det nok var det vi ville få ud af fangerne på dette tidspunkt. De blev sat tilbage i cellerne og vi vendte tilbage til vores kvarter.

Jeg valgte at der var behov for mere viden og hele sagen, og om der var flere forbindelser imellem de tilfangetagede adelige, viceværten, lejesoldaterne, pdf og Esme. Så jeg uddelte opgaver, så folk kunne komme i gang med at gennemgå alt det beslaglagte bevis materiale fra det sidste stykke tid. – Morn fik besked på at voxe mechanicus om at de nok skulle tage ud til den ødelagte karavane, men at de skulle holde øje med yderligere forrædere. Derefter skulle han gennemgå de genstand som den tilfangetagede adel var forsøgt at flygte med. – Straken og Volk skulle tage ud til paladset for at finde flere beviser og tilbage bringe det allerede beslaglagte materiale. Volk skulle på turen gennemgå papirerne fra den sprængte bar. Dette viste sig ikke at føre noget med sig. – Jeg satte Senior sergeant Krisnas til at gennemgå papirerne som blev frembragt ved anholdelsen af Lilio og viceværten. Psyker Thorn dukkede op dette tidspunkt op med papirer på at han var rask igen, så jeg sendte ham med Krisnas.

Jeg selv valgte at voxe oberst Maze for snakke om en arrest ordrer på General Orfeus. Maze sagde var sat i værks, men da Orfeus ikke hørte til i Schouwen, så kunne det blive et problem. Maze meddelte derudover at hans folk var i gang med infiltrerer befolkningen med spioner og stikkere. Metoder der efter min mening der passer til Maze’s luskede natur, dog nævnte jeg ikke det. Som det sidste kunne han nævnte at der nu var ankommet en inkvisitør til systemet, og at denne skib var på imod planeten. Dog var Maze som sædvanlig vag mht. detaljer og kunne oplyse noget navn på inkvisitøren.

Thorn vendte kort tid herefter tilbage med en seddel fundet i viceværten papirer. Det var en liste over ”svage” personer der ledte efter ”håb”. Han havde lavet denne liste på en ca. 100 navne til Esme Darkling. Jeg begynder at tro at vi har med meget mere end bare uhellige xenos at gøre på denne planet, men også et stor Kejser fjendsk kult. Herefter sendte jeg Thorn ned for at hjælpe Morn. Dog tog dette noget overtalelse fra min side, da Thorn åbenbart nærer en stor mistro til Magos Morn.

Da Psyker Thorn var gået fik jeg mig en snak med Senior Serganten. Han kunne fortælle at Thorn havde fundet listen med sine onde kræfter, samt nogle nøgler, som måske passer til ejendommen. Krisnas nævnte at han ikke følte sig tryg nær Thorn, og at hans fravær ikke havde gjort ham visere. Jeg nævnte jeg delte hans mening, og gav senior sergenten ordre på at holde øje med Thorn, og at hvis han foretog sig noget meget uhelligt, så skal han uskadeliggøres. Krisnas skal nu holde øje med både Thorn og Morn, så jeg sendte ham ned for at hjælpe dem med adelens ting.

Thought of the day: Denying the Emperors will is denying the meaning of life.

View
I: Krisnas Warstories

Vores helte var delt i to grupper. En gruppe med den store confessor, den kloge Morn, den heltemo-dige sergent og den altid vise løjtnant. Den anden gruppe består af den mægtige seniorsergent løjt-nantens første deling og to delinger pansernævner.

Der er kort kontakt mellem de to helte grupper hvor de prøver at finde ud af hvor de er i forehold til hinanden, inden de onde og grumme kult folk jammer kommunikationen i området.

Den første gruppe støder på 10 mand men, vælger kloge som de er at gemme sig, så der er mere modstand når de mødes med senior sergenten og de andre mænd. Den vise sergent finder spor fra mænd om køretøjer der har forladt hovedvejen, sikkert fordi de ved at heltene er i området og derfor prøver de at gemme sig kujoner som de er.

Seniorsergenten kører ud af vejen og hen under middag støder de på en vejspærring. Det er de onde mænd fra kulten der ved hjælpe at en snedig plan prøver at forhindre de gæve folk fra anden gruppe til at komme første gruppe til undsætning. Det lykkes ikke og seniorsergenten nedlægger næsten ene mand, med lidt hjælp fra en multi-laser og et par folk fra løjtnantens første deling at nedlægge de fire mænd der prøver at stikke af i en lastbil. Senere hen under natten, mens seniorsergenten so-ver i sin sødeste søvn, bliver han vækket da den lille konvoj bliver beskudt. Som den mægtige helt han er griber han straks multi-laseren og giver ild mod overfaldsmændene. Seniorsergenten bliver ramt i hovedet men kommer ikke til skade da han heltemodigt drejer hovedet og tager skuddet på hjælmen så det ikke ødelægger hans fine kørerbriller. Det varer ikke mange skud før de er ned kæmpet, og konvojen fortsætter. Konvojen fortsætter stille og roligt nu lidt mere på vagt, og det komme ikke som en lige så stor overraskelse da konvojen igen bliver beskudt. Seniorsergenten bli-ver endnu en gang ramt i hovedet, men også denne gang holder kejseren hånden over ham, og han kommer ikke til skade. Den voldsomme kamp høres af de overlevende fra flystyrtet og de får forny-et håb.

Konvojen fortsætter ikke længe efter kamp nr. to før de møder den første gruppe. De bliver budt velkommen og da alle vores helte nu er samlet kører de sammen videre for at finde den vej fjenden er stukket af opad.

Den finder de let da den vise løjtnant som den helt han er husker hvilken side vejen gik til. Heltene kører op ad vejen og det vare ikke længe før den igen kommer under beskydning.

Denne gang viser det sig at være en større base for kejserens fjender, seniorsergenten trækker ilden så de andre kan flankere fjenden. Planen virker efter hensigten og selv om seniorsergenten trækker ilden fra en autokanon rammer den ham ikke. De andre ledt af den store confessor, flankere basen mens den altid vise løjtnant beskylder fjenden med hans riffel fra sikker afstand.

Efter kampen opsætter vores helte en midlertidig base og kontakter obersten og fortæller om de sidste par dags strabadser. Efter lidt snakken frem og tilbage findes en løsning på hvordan vores helte kommer tilbage til basen.

Efter hjemkomsten til basen drager heltene ind til den nærliggende by for at handle. En forfalder til kødets lyster, mens andre går i kirke for at få synders forladelse og handle.

View
I: Confessions of the Confessor

Referat fra spilgangen d. 20.2.2008 af Jonas Byrresen aka Confessor Varus Cortez, In the Service of The God Emperor.

Efter at det var lykkedes os af nedkæmpe den lille gruppe af fjender, der bestod af lokale hus pdf’er, og som stod i vejen på vejen, fandt vi en overlevende sergeant i blandt dem. Vi tog ham til fange og beslag lagde fjendens vox, da vi selv var blevet berøvet vores egen i styrtet.

Vi brugte den nye vox til at kontakte senior sergeanten, som var en del af de forstærkninger der var på vej. Vi gav ham vores ca. koordinater og aftalte og vi skulle holde udkig efter hindanden. Men efter denne transmission lykkedes det forræderne at blokere for yderligere vox trafik ved hjælp af march musik, så yderlige kommunikation var ikke mulig. Musikken var tydelige emperiel, hvilken tyder på hån imod os fra disse forræderer.

Efter at have arbejdet med voxen og talt med senior sergeanten vendte jeg min opmærksomhed imod vores nye fange. Efter en skarp afhøring, samt trusler, så lykkedes det mig at skaffe følgende oplysninger: – At fjenden er en del af en kult der kalder sig Giftkrog. – At de enten er, eller for hjælp fra, de lokale pdf styrker, som lader til at være sponsoreret igennem det lokale handels karteller. – At de har til opgave af sprede deres budskab. Fanget brugte ordet ”ødelæggelse” i denne sammenhæng, hvilket fører mig til at tro at de plotter emperiet destruktion. – At de er under kommando af forskellige pdf officerer. Som igen styres af ”hende”. Det antages at der refereres til Esma fra tidligere rapporter.

De to fanger blev lastet på Tech præst Morn’s servitor og taget med til videre afhøring. Til videre rejse benyttede vi os af kontrolleret march teknik, hvor vi holder et 10 min. hvil hver time, for at slappe af og bede til Kejseren for støtte.

Længere oppe af vejen støtte vi på flere af Kejseren’s fjender. Denne gang i så stort antal, at kombineret med min sårede arm, så var vi nød til at bruge list for slippe uden om dem. Dette kostede tid, men var ikke altafgørende for videre rejse, da vi tilsidst slap forbi.

Senere fandt vi vi flere spor der førte ned af en side vej. Sporerne var af den samme type som både kultisterne og de lokale pdf styrkers støvler laver. Dette bekræfter tidligere mistanke om samarbejder imellem fjenden og de lokale styrker. Vi lavede en hurtig konklusion på fjendens antal, konkluderede at det var en lille base og besluttede os for at møde op med forstærkninger før vi angreb.

Næste morgen møde vi op med Senior Sergeant Krisnash og de 2 pansernæve enheder. Fangerne blev her lastet, og der blev tager sig af de sårede. Senior sergeanten aflagde rapport om at de havde udslettet 24 kultister, med tilhørende køretøj og tunge våben, på vej hertil. Det lagde til at kultisterne forsøgte at holde civile ude af området. Dette skal selvfølgelig undersøges nærmere når der kan sættes resurser af til det. Men på tidspunktet begyndte vi at planlægge angrebet på den formodede kultist base længere tilbage af vejen.

Hele kampen med fjenden var relativt vellykket, vores knipetangs manøvre virkede og Kejserens vilje var med os. Desværre led vi nogle tab. Ca. 25% af styrken samt en enkelt chimera gik til grunde. Dette skyldes både fjendens overlegne skudkraft med tung autocannon ild, samt den ikke gunstige indgangs vinkel til kampen. Men takket være Kejseren, mændenes træning og Senior sergeant Krisnash evner med tunge våben besejrede vi fjenden.

Efter kampen beslag lagde vi vigtigt materiel og våben i form af auto rifler og cannons, slukkede for den store vox caster der havde blokkeret lokal vox trafik, og konstarede at vi under angrebet havde dræbt en af kultens ledere, en hvis kaptajn Onroth, som den tilfangetagede sergeant havde nævnt.

Da alt var fredeligt kontakte jeg oberst Krakov for at aflægge en hurtig rapport, samt at bede om forstærkninger, grundet at vi vidste der stadig var mindst en base af kultister på ca. 80 mand herude. Denne havde vi set før fra tidligere overflyvninger, samt øjen beretninger fra løjtnanten. Desværre havde vores regiment ikke flere tropper til rådighed, da byen stadig skulle afsikres. Han bad mig kontakte Oberst Maze for at bede om forstærkninger der igennem. Ydermere valgte Obersten at tage kontakt til Inkvisitionen, grundet tilstedeværelsen af kættere på planeten. Maze fik også en hurtig rapport, og bad os beslaglægge den store vox caster, da den åbenbart var kraftig nok til at skaffe opmærksomhed blandt experter på det område. Ligesom vores egen Oberst så havde Maze ikke tropper til at undværer, da der stadig mangler 3 regimenter, og at der var andet at tage sig af.

Vi og fangerne blev hentet efter en time af et fly og fløjet tilbage til basen. Resten af tropperne kørte selv tilbage med den beslaglagte vox, og tilhørende lastbil, samt med beslaglagte våben. De beslaglagte våben er under Løjtnant Strakens delings beskyttelse.

Tilbage på basen skrev vi alle rapporter som blev afleveret. Bagefter følte jeg trangen til at bede til kejseren. Jeg valgte derfor at tage ned til en af de store kirker, både for at bede og for at rekvirere udstyr til den ventende kamp imod xenos og kættere. Sergeant Volk og Senior Sergeanten valgte at følge med. Vi bad alle i en af byens store kirker. Jeg bad for at kejseren ville give mig indsigt i hvor fjenden var og hvordan jeg skal bekæmpe dem. Volk benyttede lejeligheden til at rense sin krop med smerte, og jeg hjalp til med det hellige salt.

Efter at have snakket med den lokale præstinde Helga, blev jeg ført til det hellige våben kammer. Her fik jeg efter noget tid anskaffet mig en kompakt hånd flamekaster til at brænde kejserens fjender, samt en exterminator til mit sværd. Derudover fik jeg lavet en aftale om at deltage i et ritual så jeg måtte få en af de lokale hellige våben. En stav der kan skade gude kejserens fjender. Aftalen er at jeg skal være ved det store tempel om en uge.

Thought of the day: Zeal is an excuse in itself.

View

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.