Life is a prison. Death is release.

IIX: Confessions of the Confessor

Referat fra spilgangen d. 28.5.2008 af Jonas Byrresen aka Confessor Varus Cortez, In the Service of The God Emperor.

Jeg sad i mit eget telt og grublede over brevet. Jeg skulle have fat i koden så det kunne læses, og jeg skulle stadig have en løsning til hvis brevets indhold ikke var gunstigt for mig. Jeg planlagde, hvordan jeg ville informere inkvisitionen om det uden det ville skade jeg selv. Imens jeg sad og tænkte kom Alexander tilbage. Han var blevet frataget aktive tjeneste, og der var nogle folk der fulgte efter ham hele tiden. Jeg kunne ikke sige noget om brevet så længe de var det, så Alexander vendte bare tilbage til hans pligter med at træne folk i nærkamp.

Efter noget tid kom Psyker Thorn også tilbage. Manden havde fået en bombe om halsen, og skulle bevise sig værd, ved at skaffe oplysninger om Vimes til Inkvisitionen. Jeg fortalte ham alt jeg lige vidste, men nævnte intet om brevet, da jeg ikke vidste om jeg kunne stole på Thorn. Han fik ydermere en kopi af rapporten om fange Skibolt med, samt de tøj som Vimes havde efterladt sig, da han teleporterede væk nede i tunnelen. Disse ting tog han med for at give til inkvisitionen. Dette fik mig til at mistænke Thorn endnu mere, selvom han virkede utilfreds med opgaven.

Noget tid mere, så kom Volk tilbage. Han havde også en bombe om halsen, og var heller ikke længere i aktiv tjeneste. Heldigvis gældte dette kun kamp. Men i det mindste var han ikke forfulgt, så jeg kunne få koden fra ham. Dog kunne jeg ikke få den til at virke, da det var en kodning til at forstå teksten i brevet, og det en forholdsvis høj grad af kode. Så jeg voxede efter den lex mechanicus der før havde hjulpet Morn, og som var fra 1. kompagni. Desværre fik jeg svaret tilbage, at hun stadig var nede ved de andre kompagnier ved xenos redden. Jeg vidste at der ville der sikkert være agenter fra den næsvise inkvisition tilstede, og det ville sikkert forpurer noget med deres idiotiske prioteter. Så jeg droppede at kontakte hende.

Der gik ikke længe før Straken kom tilbage. Han havde ikke nogen efter sig, nogen bombe eller formindskning i tjeneste. Den slibrige slange var noget lusket uden om alting ved at spille dum eller lyve til forhøret. Men pyt, Kejseren skal nok sørge for at retfærdighed sker fyldest overfor de faldne, og løgnere er ingen undtagelse. Han ville have at vide, hvor folk var og hvad deres status var. Jeg svarede og vi gik hver til sit.

Efter noget tid fandt jeg ud af, at depot tjenesten havde en lex mechanicus der altid var på basen. Det var perfekt. En mand som ingen snakker med, i en afdeling ingen vil kendes ved og hele basen var tom. Jeg tog straks derned for snakke med manden. Manden var stille og rolig og ville meget gerne hjælpe. Han var meget forståelig overfor at intet skulle komme videre efter brevet var blevet oversat. Bare han kunne være i fred. Vi tog en kopi af brevet, som han kunne oversætte, da brevet var genkodet og ville eksplodere. Han sagde at det nok ville tage et godt stykke tid, så jeg begyndte at vente. Imens jeg stod og ventede kom Volk ind, da han skulle have en ny uniform. Han havde dækket hans bombe halsbånd til, hvis der var kameraer eller andet deri. Derfor skrev vi til hinaden på papir. Han havde fået til opgave at inkvisitionen at holde øje med os, og skaffe alle vores rapporter. Jeg sagde at han skulle skaffe dem det meste, men stadig være diskret omkring det og ikke give ting videre der ikke skulle videre. Jeg sagde at han kunne få hjælp fra Alexander. Endelig om aftenen d. 128. dag var brevet færdigt. Jeg og Lex mechanicussen blev enige om at dette ikke kom videre. Han var forstående. Men jeg tænkte ved mig selv at, hvis der skete noget, så kunne der måske være et led her der skulle forsvinde. Jeg gik tilbage til mit telt om aftenen og læste brevet. Det var fra Vimes. Han er med i en anti-xenos gruppe, der bekæmper xenos overalt, og disse ville gerne indbyde os. Han sagde at han havde høj nok kode og rang til at fritage os fra tjeneste som IG’er og komme med i gruppen. Han ville meget gerne mødes med os, og vi skulle bare være i mit kapel om morgenen d. 131. dag.

Om morgenen d. 129. dag sendte jeg en af mine yngre præste afsted ind til byen. Hans opgave var at fortælle det store tempel at jeg ikke ville kunne dukke op til cermonien den næste dag, grundet arbejde med inkvisitionen og IG. Jeg ville ikke have nogen løse tråde, hvis jeg skulle til at være med i en anden orden.

Jeg fik herefter skrevet en besked til Volk om indholdet i brevet. Manden er jo dum, men loyal, så han var mere en villig til at stille sig under mit banner.

Kort tid efter kom psyker Thorn ind til mig i mit telt. Han var oprevet og spændt. Han havde lige lagt Kejserens tarrot for at finde hoved og hale på situationen. Han viste mig hvad han havde fundet ud af. Adlen, den usle xenos og kætteren var imod os, og disse var muligvis også allierede. Og den eneste hjælp der var sand, var den vi kunne få fra skibet ”Skt. Leopolds Nåde”. Dette spillede rigtig godt sammen med det jeg vidste. Der var ingen tvivl om at de usle xenos arbejdede sammen med mange af de lokale kulte og kættere, og vi ved også at adlen har forrådt os før, og muligvis laver våben til de usle xenos. Ydermere passede hjælpen godt ind. Jeg vidste at vi ikke kunne forvente noget fra denne Inkvisitør. Men Vimes havde hjulpet os meget, og vi vidste at han havde været ombord på det omtalte skib. I lyset af dette valgte jeg at skrive en seddel til ham om brevet, og om han var med. Han havde stadig halsbånd på så snakke duede ikke. Psyker Thorn var mere en med og fulgte mit banner.

Imens vi sad og snakkede i mit telt begyndte folk at dukke op. Først kom straken ind og sagde, at vi havde en opgave fra obersten. Vi skulle hjælpe til med at skaffe militær undtagelses tilstand på planeten. Det lod til at store styrker at foræder soldater havde forladt deres poster, og var på vej imod hovedstaden. Men vi kunne ikke bruge ”Skt. Leopolds Nåde”s kanoner før der var undtagelses tilstand. Obersten havde sagt at vi stadig var i tjeneste selvom vi ikke måtte deltage i kamp. Dog skulle vi snakke med Obersten for flere detaljer. Alexander kom ind hurtigt. Jeg viskede til ham at han skulle gøre hans forfølgere så trætte så muligt, så de ville falde fra. Derfor tog han sig endnu en løbe tur. Volk kom bagefter ind med den besked, at det var lykkes ham at desarmere bomben i halsbåndet, så den ikke længere var farlig. Men vi var stadig urolige for kameraer og optagere. Jeg hjalp ham med at ordne bomben i Thorns halsbånd, så der ikke længere var bomber omkring os. Nu skulle vi selvfølgelig var klar på at dette ville nok ikke ligge godt med Inkvisitøren. Herefter skrev til en seddel til Straken om brevet. Han var også med. Dette havde jeg ikke ventet. Men det skylles nok vi er i undertal på planeten. Han vil nok bare væk den kujon.

Herefter kig jeg op til Obersten for at få flere detaljer om opgaven. Det viste jeg at være sandt. At mange lokale PDF troppe var på vej til byen og ville ankomme indenfor den næste uges tid. Disse var sikkert fjendtlige, da de kom fra den samme base, som vi var blevet angrebet af folk fra. Opgaven var tofoldig. Først skulle vi finde ud af hvilke PDF generaler på planeten der stadig var loyale med deres tropper, og derefter skaffe militør undtagelses tilstand fra guvananten, så vi kunne bombe dem fra kredsløb.

Straken og jeg blev hurtigt enige om, at vi ikke ville være de mest effektive til vi fandt ud af, hvad der ville ske efter d. 131. dag og mødet den morgen. Men vi mente det var ret vigtigt at vide hvem der var loyale, så Straken ville tage Thorn med. Det kunne være hans kræfter ville hjælpe til at læse folk om de var loyale. Vi satte Alexander til at kontakte guvananten. Vi vidste der stadig var en god del dage til fjenden var tæt på, så dette måtte gerne trække ud. Ydermere så ville Alexanders lave rang sikkert være et problem. Noget der alt sammen skulle give os mere tid.

Der gik dog ikke lang tid før Alexander voxede og sagde, at han havde en aftale. Yderst effektivt.

Comments

Migal

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.