Life is a prison. Death is release.

X: Confessions of the Confessor

Confessor Varus Cortez, In the Service of The God Emperor.

Det var eftermiddag d. 130. dag. Inkvisitionen havde lige været her for at beslaglægge alt hvad vi havde beslaglagt, samt alle vore fanger og rode vore telte igennem. Alexander fulgte dem rundt og gav dem de ting vi ikke havde noget problem med at afgive og som ikke længere var relevante. Han sørgede for at de ikke fik vore våben og lign. Endnu et bevis på at det er inkompetente folk at gøre, da det eneste de laver er at tage bevise fra andre kejserlige tjenere.

Jeg begyndte at forberede mig på messen for Alexander den følgende dag. Jeg ville benytte lejlig-heden til at rose Alexander og få lidt morale tilbage i regimentet. Jeg regnede med de ville få brug for det i tilfælle af at jeg ikke længere ville være der til at holde moralen oppe. Jeg snakkede med broder Vorbis. Han sagde at vi nok skulle holde messen på basen, da vi var i krig og ingen mænd måtte forlade basen uden tilladelse. Jeg satte ham derfor til at flytte alter, talestol og statuer ud foran kommando teltet, så messen kunne holdes der.

Kort tid efter blev messen afholdt. Vi hylede Alexander og han blev fremhævet som en god soldat og en tro tjener af Kejseren. Han fik sin fortjeneste medalje, samt den gyldne aquila af jeg selv. Obersten benyttede chancen til at briefe mændende kort, og jeg holdt selv en fremragende tale om hvorfor vi, Kejserens tro tjenere, altid skal bekæmpe de usle xenos. Folk var udmærket opstemte. Men den vantro sergeant der spurgte om talen var forbi, så mændene kunne komme tilbage ødelag-de lidt mit humør. Et eksempel på at dette regiment ikke er hvad der var engang.

Jeg brugte aftenen på at pakke alle mine ting ned. Jeg satsede på at vi skulle forlade regimentet og muligvis planeten indenfor kort tid, så jeg ville have alt med. Pakkede tøj, udstyr, skrive ting, helli-ge ting, samt min gamle gave, guldkoppen. Jeg drak også lidt mere amasec for at berolige jeg selv over mine mange tanker ang. morgen dagen.

Stod op tidligt ved 06.00 tiden d. 131. dag for at gøre mig klar. Fik styr på det sidste og tog mit grej med ud for at mødes med de andre. Ude ved salamanderen fik vi pakket alle brugbare former for våben og ammunition ned. Vi efterlod de ting vi ikke regnede med vi skulle bruge, såsom mange rifler og ammunition. Det tog noget tid at få pakket køretøjet, da Løjtnanten som sædvanligt ikke gjorde det lettere. Han lod til at ville have alt med, inkluderet våben og skridt der ikke kunne bru-ges, eller som vi ikke have ammunition til. Men tilsidst kom vi afsted.

Vi kørte igennem det øde og ruin agtige landskab omkring rumhavnen. Det var et usselt sted, men vi kom endelig ud til det gamle tempel ved 08.00 tiden. Her havde vi aftalt at vi skulle møde op med Morn, der havde skjult sig de sidste par dage.

Morn stod der allerede sammen med en anden mand der kunne være en techpræst. Denne mand var i gang med at sætte en scanner op der dækkede over et stort område. Scanneren var lavet til at lukke alle vox signaler ned, så ingen kunne spionere på os. Manden fortalte os, at Vimes ventede på os inde i kirken. Broder Vorbis kom hen og sagde at han ikke kunne lide alt dette og hvem de mænd var. Jeg sagde blot at det var bekendte og det var noget jeg nok skulle tage mig af.

Da vi kom ind templet stod Vimes der allerede. Han fik sine ting tilbage han havde mistet da han teleporterede væk fra xenos reden, da Alexander havde taget dem med. Vi begyndte at snakke. Han repræsenterede en gruppe kejsertro personer der gjorde alt for at bekæmpe xenos og straffe de men-nesker der har forrådt Kejseren ved at samarbejde med disse. Han kunne allerede fortælle at Kaptaj-nen fra ”Skt. Leopolds Nåde” og Obersten fra 131. var med. Han ville gerne have os med, og havde midlerne til at få os ud af garden. Vi sagde stort set alle ja.

Vimes kom hurtigt frem til vore første opgave. Eurogatta, som vi alle vidste, er en xenos sympatisør skulle straffes, og hans mange økonomiske midler skulle finde bedre brug. Derfor var vores første opgave at beslaglægge hans boks med credits og værdier i Kejserens navn. Vimes kom med en masse detajler og tilbød os et lift sydpå med det samme.

Lige pludselig stod grupppen uden for militær rang og vi skulle til at ”angribe” Løjtnanten tidligere ven Eurogatta. Alle i gruppen, undtagen løjtnanten pegede på jeg selv som leder, da jeg fortolke Kejserens vilje i gruppen. Løjtnanten var ikke tilfreds og begyndte at opfører sig mistænkeligt. Han ville tænke mere over det og tage tilbage til basen og snakke med Obersten. Vi var tæt på at skyde ham ned, men Vimes og jeg blev enige om at Obersten var på vore side, og at hvis han blev et pro-blem i fremtiden, så kunne det ordnes der.

Da Løjtnanten tog tilbage til basen tog Thorn med for at holde øje, under dække at han havde glemt nogle ting. Thorn begynder mere og mere at blive en god tjener af Kejseren.

Imens vi stod og ventede kom Vimes med forklædning og andet udstyr der kunne blive nødvendigt.

Thought of the day: Do not think on the Emperors will, abide by it.

Comments

Migal

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.